Folks Lede Bemærkninger Kan Vendes til Positiv Feedback
Vi har nok alle sammen på et eller andet tidspunkt haft den ”ven” eller kollega, der aldrig pakkede tingene særligt pænt ind, og altid kom med lede bemærkninger. Jeg havde selv sådan en kollega på min sidste arbejdsplads: hans navn var Nick, og han kunne være noget så led. Jeg kunne mærke en eller anden form for usikkerhed inderst inde i ham, som jeg næsten er sikker på var forklaringen på, hvorfor han var så led ved alt og alle omkring sig. Jeg tror det var en form for kompensation for al hans usikkerhed. Måske en eller anden form for usagt logik om, at hvis han var mobberen, så var der ingen der kunne mobbe ham? Det var dog noget af en bjørnetjeneste, da de fleste på arbejdet hurtigt kom til at hade ham, og forsøgte at undgå ham så meget de kunne. Manglen på venskaber gjorde ham dog bare endnu ledere.
Men efter jeg havde været en tur på et selvhjælpsseminar, kom jeg til min arbejdsplads med en fornyet energi, og en beslutning om at forsøge at se den lyse side af alting. Da Nick trådte ind på mit kontor, var jeg dog lige ved at miste modet. Jeg følte at det her ville være lidt for stor en udfordring at starte ud med: hvordan i alverden skulle jeg dog kunne vende Nicks lede bemærkninger til noget positivt?! Jeg frygtede langsomt, at hele den weekend ville have været spildt, og jeg ville falde tilbage til mine gamle tankemønstre… Men nej, jeg måtte give det er forsøg!
Nick åbnede munden, og havde et ansigtsudtryk der klart indikerede, at han skulle til at smide en bemærkning min vej, der havde til formål at såre eller ydmyge mig:
”Hvad i alverden har du lavet ved in bil? Den ligner noget der er kørt igennem en søm-butik og derefter tog et mudderbad!”
Der var noget sandhed i hans udsagn, selvom det var rimeligt overdrevet. Seminaret jeg havde deltaget i var et godt stykke ude på landet, og vejret var dårligt, så turen på grusvejene havde været hård ved min bil. Jeg havde ikke taget mig tiden til at få bilen vasket endnu, og var også bange for at det kunne forværre det stenslag jeg havde fået på ruden. Men selvom der var sandhed i det, kunne jeg stadig mærke min hjerterytme blive hurtigere, og en lyst til at skælle ham ud og blande sig uden om!
Men jeg tog en dyb indånding, og prøvede at tænke på det som positiv feedback. Jeg takkede ham for at have vist interesse i min bils ve og vel, og spurgte om han kunne anbefale et sted der tog sig af stenslag reparation. Hans reaktion var guld værd. Han stod som forstenet i 20 sekunder, før han endelig åbnede munden, og gav mig adressen på det værksted han plejede at gå til hvis han skulle have ordnet et stenslag.